Om Tine FReund hypnose
Hos Tine Freund hypnose er vi tre hypnoterapeuter
Tine Freund, der har startet klinikken, samt Birgitte Bruun og Helle Hart, der begge er uddannet hypnotisører og har været under Tines kompetente og erfarne vinger, for at nå til hvor de er i dag.
TINE FREUND
Jeg er kvinden bag Tine Freund hypnose. Jeg er certificeret stresscoach, NLP-coach, mentaltræner, samt certificeret hypnoseterapeut, hypnoterapeut og hypnotisør siden 2017.
En dag fortalte en af mine veninder, at hun havde været til noget, som hed “Hypnoterapi”, fordi hun havde problemer med at sove. Hun var meget begejstret. Jeg anede ikke, hvad det var, men var klar til at prøve, om det kunne hjælpe på min stemme. Og det gjorde det!
Jeg blev så ovenud begejstret, at jeg simpelthen blev nødt til at lære det selv. Herfra har det taget fart og masser af mennesker har heldigvis fået øjenene op for, at hypnose ikke bare er show og sjov. Det er de mennesker, jeg hver dag hjælper i klinikken med seriøse behandlinger.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig til at blive gladere, mere velfungerende og få fornyet energi, når jeg hjælper dig og din underbevidsthed med et skub i retning af den livsforandring, du ønsker.
BIRGITTE BRUUN
Jeg er klinikkens ekspert i børn og unge, fordi jeg har en grunduddannelse som pædagog, er uddannet familievejleder og sideløbende med arbejdet som hypnoterapeut og hypnotisør her i klinikken arbejder som Trivselsvejleder for børn & unge på en skole. Senere har jeg tilføjet kurser i mindfulness og traumebehandling. Kort fortalt har jeg arbejdet med børn & unge og deres familier i 25 år, med særlig fokus på mental trivsel.
Dermed ikke sagt, at jeg kun behandler børn og unge her i klinikken – jeg byder alle velkommen.
Jeg har solid erfaring i samtale og coaching, hvor jeg særligt interesserer mig for, hvordan en samtale kan åbnes og en relation styrkes. Jeg arbejder med narrative, kognitive og systemiske tilgange og har et helhedsorienteret psykomotoriske perspektiv på tingene, med fokus på de forandringsprocesser, vi kan sætte i gang ved uhensigtsmæssige tilstande i vores liv. Dét er hypnose et vidunderligt redskab til.
Jeg kan hjælpe med mange forskellige emner, men har særlig meget erfaring indenfor stressreducering, og hvordan vi kan stabilisere et overbelastet nervesystem, samt søvnproblemer, depression og angst.
Jeg oplever, at mistrivsel ofte har rødder i forskellige former for overbelastning, som kan give os dårlige og uhensigtsmæssige vaner og mønstre. Her er det min erfaring, at hypnoterapi er særligt effektivt, fordi vi ofte kan skabe en ønsket positiv forandring meget hurtigt.
HELLE HART
Jeg er klinikkens ekspert i stress og overbelastning. Jeg har tidligere været en del af et klinikfællesskab med udgangspunkt i Dybdeterapi. Jeg er uddannet fra “Dybdeterapeutisk Institut” ved Estrid og Steen Norby. Derudover er jeg Nordlys-Massør. Begge uddannelser har et særlig fokus på det hele menneske og f.eks. hvordan vores fysiske tilstand og vaner hænger sammen med vores tanker, følelser og alt, hvad vi bærer med os af oplevelser og erfaringer.
Jeg har videreuddannet mig til hypnoterapeut og hypnotisør, fordi jeg mener det er et fantastisk værktøj, der i endnu højere grad end før, kan hjælpe mig med at hjælpe andre til at opnå de forandringer, de ønsker. Jeg er altså gået fra at arbejde primært med det fysiske til nu også at kunne arbejde med sindet.
Udover mit arbejde i klinikken her er jeg folkeskolelærer, hvor jeg arbejder med børn i indskolingen og elever med ordblindhed.
Fordi jeg er vant til at arbejde med børn og deres forældre vægter jeg altid en tryg relation til de mennesker, jeg behandler. En tryghed, som jeg bl.a. forsøger at skabe ved at være meget tydelig og detaljeret verbalt, så min klient altid ved, hvad der skal foregå hele vejen igennem. Jeg spørger også meget ind og giver klienten masser af taletid, så vi kan få alt relevant frem i lyset.
Hvorfor har vi valgt hypnose og hypnoterapi?
Det har vi, fordi hypnose er intet mindre end fantastisk! Det er et helt utrolig effektivt redskab – særligt når vi knytter det sammen med terapi til hypnoterapi, en behandlingsform der virker hurtigt, har vedvarende effekt og efterlader klienten med en behagelig oplevelse.
Kort fortalt slapper du ved hypnoterapi helt af, mens din underbevidsthed udfører arbejdet med at ændre dine uhensigtsmæssige tanker, vaner, overbevisninger og begrænsninger, som kan spænde ben for dig i den ene eller anden retning.
Med alle de forskellige redskaber og værktøjer, vi har i vores værktøjskasse, kan vi skræddersy et forløb, der passer perfekt til netop dig og den udfordring, du kommer til os med. Uanset om din situation er simpel eller kompleks, vil vi angribe den fra den fra flere vinkler, så vi sikrer, at vi kommer hele vejen omkring.
Vi glæder os til at hjælpe dig tilbage til et mere velfungerende dig med fornyet energi og livsglæde.
Er der nogen vi ikke kan behandle?
Desværre kan vi ikke tilbyde behandling til personer med alvorligt psykiske lidelser som skizofreni og lignende psykotiske tilstande.
Hør et radioindslag med Tine
Tine var i 2020 medvirkende i et radipprogram omhandlende hypnose, hvor hun forsøgte at “afmystifiere” begrebet og svarede på en lang række spørgsmål omkring hypnosetilstanden og hvad man kan opnå med det.
Har du lyst til at høre indslaget kan du gøre det her.