Hypnoterapi og hypnose i Århus
Hvad er hypnoterapi og hypnose?
Hypnoterapi er omprogrammering af dine tanker (og deraf adfærd) under hypnose.
Så kort kan det egentlig siges. Hypnoterapi er er en effektiv terapeutisk behandlingsform, hvor du får mulighed for at komme i kontakt med din underbevidsthed, og her ligger problemerne altid og gemmer sig. Nu kan du starte en omprogrammering dine tanker, hvilket leder til ændret adfærd – og derved kan du få det meget bedre.
I hypnoterapi anvendes hypnose som redskab. Hypnoterapi betyder hypnose + terapi. Hypnose er blot en tilstand, så du har brug for terapi, for at flytte på noget. Der er intet farligt ved hypnose, og det foregår ikke som de underholdningsshows, du måske har set på TV, hvor man har indtrykket af, at folk mister kontrollen. Nej, faktisk kan du med hypnose opstå en større kontrol over dit liv. I dag bruger mange læger, tandlæger og jordmødre hypnoterapi – og dermed også hypnose – som supplement eller alternativ til medicinsk behandling.
Hvordan foregår hypnoterapi?
En session med hypnoterapi foregår ved, at vi starter med en dialog, hvor vi kort hører om de udfordringer, du oplever. Da vi ikke kan ændre fortiden, er mit fokuspunkt hurtigt at fokusere på, og snakke om, hvordan du ønsker det skal være i fremtiden, for det er jo derfor du er kommet.
Derefter kommer du over i en mere behagelig stol – evt. med tæppe og puder, hvis du foretrækker det. Det vigtigste er, at du sidder behageligt og afslappet. Herefter kommer du i hypnose. Det sker ved, at vi siger nogle ting, som du skal lytte godt efter og følge. Selve hypnosen er en dejlig afslappet tilstand, som kan sammenlignes med en meditativ tilstand.
Under hypnosen vil vi tale til dig og give dig positive udsagn og forslag til mere hensigtsmæssige måder at håndtere problemer og bekymringer på, som går ind og påvirker dine tankemønstre og din adfærd. Du vil være mere eller mindre bevidst hele vejen igennem og vil kunne huske alting bagefter. At være i hypnose er en virkelig dejlig, lærerig og afslappende oplevelse.
Hvad kan hypnoterapi bruges til?
Hypnoterapi har en positiv effekt på en lang række problemer og udfordringer og en udtømmende liste er svær at lave. Rigtig mange af vores gener, problemer og uønskede adfærd er nemlig funderet i underbevidstheden (selv fysiske symptomer som ondt i nakken kan være det) – og når dét er tilfældet, kan hypnoterapi, med hypnose som redskab, bruges med rigtig god effekt. Men som eksempler kan vi nævne, at vi med succes har hjulpet masser af mennesker med f.eks.:
- Vægttab
- Fobier (f.eks. højdeskræk, flyskræk og tandlægeskræk)
- Stress og angst
- Selvtillid og selvværd
- Præstationsangst (eksamen, foredrag, rejsningsproblemer, sportsudøvelser)
- Selvskade
- Smertelindring
- Jalousi
- Søvnproblemer
Er du nysgerrig efter, hvad hypnoterapi kan gøre for dig – eller måske for dit barn/ teenager? Så skriv til os om dine udfordringer og lad os få en snak om, hvordan vi kan hjælpe – naturligvis helt uforpligtende. Ofte er løsningen enklere, end du tror.
(Bemærk at vi beder dig skrive, da vi ofte er optaget af behandling og derfor ikke er i stand til at tage telefonen). Har du brug for at tale med os, så ring og indtal navn og telefonnummer, så ringer vi tilbage hurtigst muligt.
Om hypnoterapeut og hypnotisør tine freund
Jeg hedder Tine Freund og er certificeret hypnoterapeut, hypnotisør og stresscoach, og holder til i Risskov på Asylvej 19.
Jeg arbejder med kunder, som ønsker at booste deres selvtillid, som er ramt af stress, som ønsker at stoppe med at ryge, at tabe nogle kilo, eller af anden grund har et behov og et ønske om at ændre tankemønstre og deraf adfærd. Det kan jeg hjælpe med via hypnoterapi – som kort fortalt er hypnose, hvor jeg taler til dig imens, hvilket skaber en omprogrammering af dine tankemønstre og dermed også din adfærd.
Jeg plejer at sige, at problemet IKKE er problemet, men den følelse der ligger bag, som ofte viser sig, at være en anden årsag end den, du måske troede. Derfor kan vi sjældent tænke os ud af et dybereliggende problem.
Med mine forskellige kompetencer og teknikker fra stresscoaching, hypnose og hypnoterapi, samt NLP og mentaltræning i rygsækken, er jeg stolt af at kunne tilbyde alsidige behandlinger, der både er effektive, hurtige at mærke effekten af og giver langvarige resultater, fordi vi ikke blot arbejder med symptomerne, men årsagerne.
Lad os se fremad sammen
Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan ændre, hvordan vi tænker og føler omkring den. Så – hvad ønsker du dig lige nu? Lad os sammen gå efter det mål.
Jeg håber, at du vil unde dig selv at prøve hypnoterapi og hypnose. Det er en utrolig behagelig og afslappende oplevelse og jeg har flere kunder, som fortsat kommer for at få den “wauw-følelse”, hypnose giver. Du går lettet og glad herfra med ny energi og større tro på dig selv.
Her på hjemmesiden under “Artikler “ er der en del materiale om hypnoterapi og hypnose. Jeg har bl.a. skrevet en artikel om de mest hyppige stillede spørgsmål, jeg får om hypnose. Her kan du blive klogere på, hvad hypnoterapi kan gøre for dig, og du er også altid velkommen til at skrive eller ringe til mig.
Hypnose mod stress
Lider du af stress? Så er hypnoterapi – og hermed også hypnose – et effektivt værktøj til at komme ovenpå igen. Udover min certificering i hypnose og hypnoterapi er jeg også certificeret stresscoach – og netop denne kombination af behandlingsmetoder er efter min erfaring enormt effektiv i kampen mod stress – selv den sejlivede og langvarige slags.
Få behandlinger er ofte nok til at fjerne eller mindske alt fra lavt selvværd, manglende selvtillid, og præstationsevne, stress og koncentrationsbesvær, dårlig søvn, smerter, depression, angst, rygestop, vægttab, fobier osv.
Stress handler ikke kun om at have travlt, men om de relationer vi er i, og om vi har os selv med i hverdagen. Er vi nærværende og trives, eller kan vi slet ikke finde ro længere og sætter derfor bare tempoet op, for ikke at mærke de fysiske symptomer for meget?
En typisk stressbehandling hos mig vil være en kombination af almindelige samtaler, aktive værktøjer fra stresscoachingen, samt hypnoterapi med hypnose som centrum. Udover at jeg under hypnosen kan påvirke dine tankemønstre med positive udsagn vil du også opnå en komplet afslappethed i krop og sind, som i sig selv er enormt sundt i en stresstilstand. Hjernen får en meget tiltrængt pause.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig ud af stress.
Hypnose til rygestop eller snusstop
Der er en god grund til, at det er enormt svært at stoppe med at ryge eller bruge snus. 92% (eller mere) af vores tanker og adfærd er nemlig styret af vores underbevisthed.
Så uanset hvor “logisk” vi griber et ryge- eller snusstop an og uanset hvor meget vi gerne vil det, så er det bare rigtig svært at gennemføre udelukkende med “bevidsthedens kraft”.
Tager vi i stedet underbevidstheden med ind i kampen har vi straks markant større chance for succes. For det er i underbevidstheden vi kan finde – og arbejde med – den reelle årsag til, at du ryger eller tager snus.
Hypnose igennem hypnoterapi giver dig et varigt – og ofte meget hurtigt – rygestop eller snusstop. Bemærk dog, at du ikke må tage snus eller ryge de sidste par timer før din behandling. Så får du den største effekt.
Har du spørsmål er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os helt uforpligtende.
Hypnose til vægttab
Hypnose kan hjælpe dig med at smide de overflødige kilo på en nem og virkelig behagelig måde.
Nej tak til flere slankekure og ja tak til at modtage hypnose, som hjælper dig med at “omprogrammere” dine tidligere spisemønstre, imens du slapper af i stolen.
Inden for hypnose taler vi om det bevidste sind (hjernen) og det underbevidste sind (følelser), og der er derfor en god grund til, at mange af vores gode intentioner om et vægttab, ofte ikke går, som vi ønsker os.
Det underbevidste sind styrer nemlig vores følelser og instinkter, og måske er det slet ikke enig i, at det er en god idé at spise anderledes. Tryghed står altid øverst på underbevidsthedens prioritetsliste, og uden du måske er bevidst om det, så kan tryghed findes i at spise.
- Måske spiser du ekstra meget og usundt, når du er glad (jeg fortjener en kage).
- Måske spiser du ekstra meget og usundt, når du er ked af det (trøstespisning)
- Måske spiser du ekstra meget og usundt, når du er stresset (jeg har brug for at slappe af og være god ved mig selv)
Du har muligvis prøvet at have succes et godt stykke hen ad vejen, men så begynder motivationen at falde og det er svært at holde den kur. Det sker, fordi din underbevidstheden modarbejder dig! Måske sker det ikke altid fra start, men på længere sigt skal underbevidstheden nok få sin vilje og overtage dine ellers så gode intentioner.
Så hvis du gerne vil lykkes med dine mål om et varigt vægttab, så er det vigtigt, at der er overenstemmelse mellem dit bevidste og det ubevidste sind. Hypnose (i forbindelse med hypnoterapi) kan hjælpe dig med at påvirke underbevidstheden, og få den til at arbejde i den retning, du ønsker dig.
Vægttab kræver flere behandlinger i forhold til f.eks. et rygestop. Vi kan nemmere slippe rygestrangen, da vi reelt ikke har brug for cigaretterne. Mad har vi stadigvæk brug for, og derfor er det sværere at få “bugt” med. Du skal forvente ca. 6-10 behandlinger i alt.