Hypnose mod angst
– Lider du af angst? Så kan hypnose være løsningen
Hypnose og angst – hjælpen når du kæmper med angst
“Når det, du tænker, gør dig ulykkelig, er det tænkningen, der skal laves om… ikke dig”
Mulige grunde til din angst
Jo flere bekymringstanker, du “dyrker”, jo flere vil du tiltrække. Derfor kan mange opleve, at de startede med at være angst for én ting og pludselig er der kommet flere ting på listen over “farlige” ting. Du gør det selvfølgelig ikke med vilje!
Du kan også have oplevet noget traumatisk, eller været igennem noget sørgeligt eller chokerende, som har aktiveret dit nervesystem. Vi har hver især vores egen historie.
Dit nervesystem er stresset
Ofte vil din krop være i en forhøjet stresstilstand, som gør det meget lettere at havne i en konstant ængstelig tilstand, hvor du føler, at tankerne har kontrollen over dig.
Måske har du hørt om stresshormonet kortisol?
Det er et gavnligt hormon, som i kortvarige stressede situationer kan hjælpe dig med at præstere bedre og være fokuseret.
På lang sigt er høje niveauer af kortisol dog skadeligt – både for din psyke og din krop, og holder din “alarmknap” i hjernen tændt hele tiden.
For meget kortisol i kroppen vil også begynde at påvirke din søvnkvalitet på sigt.
Virker hypnose mod angst?
Det korte svar er: Ja.
Med hypnose hjælper vi rigtig mange, der kæmper med angst. Men udover den rene hypnose, arbejder vi i behandlingen også på samtaleniveau, hvor vi lærer dig teknikker til at tænke anderledes.
I dag ved vi, at vores hjerner kan ændres – og det kan din også 🙂
Hypnose er i sig selv ikke nok, men det er derimod alle de ord, som vi påvirker din underbevidsthed med, mens du er i hypnose. Det er det, der hedder hypnoterapi og det er her, vi laver de mest fantastiske forandringer.
Hypnoterapi med hypnose mod angst er effektivt og skaber hurtige resultater
Hypnose er virkelig effektivt, fordi vi har mulighed for at passere den kristiske, analyserende bevidsthed (hjernen), som gerne vil blande sig og bestemme, hvordan tingene skal være. Den har fået for vane at tænke ængsteligt og det vil den gerne fortsætte med.
Men ved en påvirkning direkte i din underbevidsthed, hvor følelserne bor, kan vi skabe en reel forandring i dine tanker og dermed hverdag.
Sådan foregår hypnose mod angst hos os
Vi starter altid med en samtale, hvor du fortæller kort om dine problemer med angst, og vi stiller uddybende nysgerrige spørgsmål. Formålet er at afklare, hvad du er angst for, hvad der typisk kan udløse din angst, samt hvad der sker i dig, når du oplever angsten.
Efter samtalen kommer du over i den gode stol, hvor du kan sidde afslappet. Hvis du ønsker det kan du få et varmt tæppe over dig og hovedet kan hvile på en pude.
Selve hypnosen kræver ikke meget af dig, men handler blot om, at du skal kunne visualisere. Altså forestille dig ting, og tage med visuelt på den historie, som der fortælles under sessionen.
Vi har aldrig mødt nogen, som ikke synes, at hypnose er en virkelig skøn tilstand at være i. Samtidig er det utrolig sundt for din krop og dit sind at komme ned i den meget afslappede tilstand. Især hvis dit nervesystem er i konstant alarmberedskab, som det oftest er tilfældet med angst.
Det skal du vide om hypnose mod angst
Det er ikke til at vide på forhånd, hvordan du tager imod hypnosen. Nogle skal bruge første gang på at se og mærke, hvad hypnose er for en størrelse og finde ud af, at det er ganske ufarligt, før de for alvor kan lade hjernen slippe og følge med i hypnosen og hypnoterapien 100%. Dertil kommer naturligvis, er der er forskellige grader af angst og det vil variere fra person til person, hvor mange sessioner, der er nødvendige.
Derfor er det svært at sige på forhånd, hvor mange gange med hypnose der skal til mod din angst. Det er altid dig, som kan mærke, hvor mange behandlinger, du har brug for.
Vi kan dog sige, at mennesker med angst typsik får mellem 3-5 behandlinger. 7-14 dages pause imellem hver gang med hypnose giver i begyndelsen de bedste resultater. Langt de fleste mærker hurtigt en positiv forandring.
Garanti?
I følge lovgivningen for sundhedsområdet har vi ikke lov til at udstede garanti for resultatet af terapi. Så det kan vi desværre ikke. Derfor er garantien den samme, som hvis du vælger en anden form for terapi, går til læge, kiropraktor eller f.eks. fysioterapeut.
Hvad vi derimod kan garantere er, at vi vil gøre det bedste, vi kan, for at du kommer derhen, hvor du ønsker at være. Hypnose og hypnoterapi er et samarbejde mellem os. Forandringen skal ske i dig selv. Du skal så at sige køre bilen, mens vi er din GPS, der viser dig den rette vej.
Vi glæder os til at hjælpe dig til en bedre og gladere hverdag 🙂